Fordele og ulemper ved samsovning

Fordele og ulemper ved samsovning

Når man enten sover i samme rum, samme seng eller når barnet kommer og putter i løbet af natten kaldes det for samsovning. Det er, for nogen, det allerbedste i hele verden at sove sammen med sine børn. For andre kan det være et mareridt. Samtidig findes der ikke tilstrækkelig med evidens til at fraråde eller tilråde samsovning, og derfor er det vigtigt, at I finder ud af hvad der passer bedst til jer.

Det er helt individuelt fra familie til familie, hvordan man sover bedst. Hos Hoppekids går vi op i den gode nattesøvn med eller uden børn. Du kan derfor læse mere om både fordele og ulemper ved samsovning, sikker samsovning og hvad du kan gøre for, at I sover bedst sammen.

Fordele ved samsovning

  1. Forskningen viser, at hvis spædbørn sover på samme værelse som forældrene, kan det være med til at mindske risikoen for vuggedød. Derfor kan det være godt, at have den lille tæt på det første stykke tid.
    Vælger man at sove i samme seng som den lille er der dog en masse forholdsregler, man skal tage højde for bl.a. må barnet ikke ligge mellem jer og I skal sørge for at alle i sengen har rigeligt med plads – og særligt babyen. Dette kan du læse mere om her.
     
  2. Som forældre er det også en fordel at have barnet/børnene tæt på så man ikke behøver at stå helt ud af egen seng for at amme, trøste eller give sut. Så bliver det også nemmere for dig at vende tilbage til drømmeland, da kroppen ikke behøver vågne helt.
     
  3. Generelt for børn så giver det tryghed og tillid til omverdenen at sove sammen med forældre eller søskende. For det at høre andres åndedræt, mærke hjerterytme og følelsen af hud-mod-hud er alt sammen med til at give tryghed og stimulere hormonet oxytocin, som skaber tillid til omverden.
     
  4. Det giver et dejligt bånd mellem forældre og barn, når man bruger tid sammen på den måde. Det er ikke altid at dagtimerne i hverdagen giver mulighed for denne nærhed. Ved at sove sammen kan i indhente lidt af dette nærvær.

Psst.. Det er dog vigtigt at understrege, at tilliden og båndet også kan opbygges, selvom barnet sover på eget værelse. Her er det blot vigtigt at understøtte den trygge søvn ved at vise barnet, at I er lige i nærheden, selvom de er alene på værelset. Nogle forældre vælger også at ligge i sengen med barnet, indtil det sover. Hvis I samtidig giver mulighed for at komme og putte i løbet af natten eller om morgenen, så får I mange af fordelene ved samsovning alligevel.

Ulemper ved samsovning

  1. Den helt store ulempe ved samsovning er at mange mennesker i én seng kan give urolighed og besvær med at falde i søvn.
    Det kan også give dårligere søvn, fordi der kan komme mange forstyrrelser i nattens løb. Derfor er det vigtigt at sørge for at sengen er stor nok til alle mand og at alle har deres egen dyne.
     
  2. På den måde kan I nemlig regulere varmen individuelt, så alle har det godt og behageligt hele natten igennem.
     
  3. Som forældre bør man også overveje samlivet de to voksne imellem, hvis man overvejer at åbne sengen for børnene. Sørg for at få tid til hinanden, for selvom børnenes behov ofte kommer først, så er jeres forhold dét vand som børnene svømmer i. Jeres relation er derfor enormt vigtigt.
     
  4. Det er ikke alle, som forstår samsovning. Derfor er det vigtigt, at du forstår, at det er jeres valg, og I skal gøre hvad der er bedst for jer.

Sikker samsovning - hvordan?

Samsovning er et udtryk for at hele familien sover i samme rum. Men hvordan er det når børn sover sammen med forældre? Der er forskellige måder dette kan foregå på i praksis.

Hvis I har en stor seng og afhængigt af, hvor mange familiemedlemmer I er, kan hele familien sove i samme seng. Alternativt kan I benytte en bedside crip, som er en sideseng til baby. På den måde kan I stadig sove sammen med baby, samtidig med at barnet har den plads de har brug for under deres søvn. 

Uanset hvilken løsning I bruger bliver det anbefalet generelt, at have et sundt sovemiljø med en behagelig temperatur, da mange mennesker i samme rum hurtigt varmer rummet op. Pas på det ikke bliver for varmt og luft jævnligt ud i rummet som normalt.

Derudover anbefales det at anskaffe sig en seng med fast bund og fast madrastype. Det kan fx være en fast skummadras. Det er det sikreste og mest behagelige for både jer og barnet. Hvis I vil opnå en endnu mere sikker samsovning, kan I stille jeres familieseng helt op af en væg eller op i hjørnet af rummet.

Men husk at mærk efter hvordan I sover bedst, og eksperimenter gerne med forskellige løsning til i finder den som passer bedst til jer. 

Samsovning hvor længe?

I princippet så længe I ønsker. Det vigtigste er, at I følger anbefalingerne for sikker samsovning ift. børnenes alder. Sundhedsstyrelsen har nogle anbefalinger på området, som vi anbefaler at følge. Læs mere om dem her.

Erfaringer viser dog, at søskende har utrolig meget glæde af at sove sammen og at deres konfliktniveau med tiden mindskes af at sove sammen.

Hvis I som forældre på et tidspunkt ikke ønsker at samsove mere, kan I med fordele lade jeres børn finde tryghed i at sove videre sammen. Alderen spiller selvfølgelig ind på, hvor gamle børnene skal være for at de kan dele seng. Det kan man derfor undersøge inden man lader sine børn sove i samme seng. 

En køjeseng kan også være et alternativ til at dele seng. Og ellers kan de have hver deres seng på et deleværelse.

Læs videre ...

Se alle blogindlæg
Godnathistorien om Sally den eventyrlystne seng🛏️✨

Godnathistorien om Sally den eventyrlystne seng🛏️✨

I en hyggelig lille by, hvor solen altid smilede og himlen var blå, boede der en glad og hoppende seng ved navn Sally. Sally var ikke bare en almindelig seng, hun var en drømmende seng, der ønsked...

Fordele og ulemper ved samsovning

Fordele og ulemper ved samsovning

Når man enten sover i samme rum, samme seng eller når barnet kommer og putter i løbet af natten kaldes det for samsovning. Det er, for nogen, det allerbedste i hele verden at sove sammen med sine b...

Vejen til et mere bæredygtigt børneværelse

Vejen til et mere bæredygtigt børneværelse

Gå efter Svanemærket, når du køber børnemøbler. På den måde får du robuste møbler, som hverken belaster dit barn eller miljøet. Sådan sikrer du et børneværelse med plads til leg og udvikling – uden...

Børn og deres søvnbehov

Børn og deres søvnbehov

Hvorfor er det vigtigt at sove? At søvn er vigtigt ved du sikkert allerede. Som forældre har du garanteret oplevet perioder med nærmest konstant underskud af søvn og alle de gener, som søvnund...

Vælg den rigtige seng

Vælg den rigtige seng

Lige meget hvilken alder dit barn har, så er det vigtigt, at dit barn har omgivelserne for en god natte søvn. Eftersom børn udvikler sig hele tiden er det vigtigt, at de får den rette søvn, så de h...

Produkter fra Hoppekids

Se alle