Hvorfor er det vigtigt at sove?
Hvorfor er søvn vigtig for børn?
Søvn er en vigtig del af det at lære. Børns søvn hjælper nemlig på deres koncentrationsevne, hukommelse og evnen til at lære nye ting. Det er derfor vigtigt, at børn får nok søvn.
Hvis man har sovet godt og vågner udhvilet, så er kroppen og hjernen meget bedre rustet til en dag fuld af oplevelser, beslutninger og udfordringer. Og det er der en grund til, for det betyder at kroppen har nået at gøre alle de ting, som den skal nå i løbet af natten.
Når vi sover, så arbejder kroppen nemlig på højtryk for at gøre os klar til næste dag. Søvnen er delt op i 4 søvnstadier, der kører i ring natten igennem: Let søvn, lidt dybere søvn, dyb søvn og REM-søvnen. Vågner du udhvilet, har du været gennem de forskellige søvnfaser flere gange, gerne i én sammenhængende søvn.
Man kan ikke selv bestemme hvornår man er i hvilken fase, men til gengæld er der godt nyt til dig, hvis du er træt småbørnsforældre: Når man er rigtig træt, så udnytter kroppen de forskellige faser meget bedre, så man kan klare sig alligevel. En søvncyklus tager mellem 90 – 110 minutter. Faserne er de samme for både børn og voksne, men varigheden af de forskellige faser svinger, afhængig af hvor gammel man er.
De fire søvn stadier
Stadie 1 – den lette søvn
Den lette søvn er et overgangsstadie. Det er her kroppen finder roen og gør sig klar til den cyklus, som den skal igennem i løbet af natten. Musklerne i kroppen bliver afslappede og hjernebølgerne falder i aktivitet. I dette stadie kan du nogle gange opleve at fx benene giver et pludseligt ryk.
Det er helt naturligt og det sker formentligt fordi kroppen har svært ved at styre overgangen fra spændingen i musklerne til afslappethed. Den lette søvn er det korteste stadie og varer omkring 5-10 minutter.
Stadie 2 – den lidt dybere søvn
I virkeligheden kan dette beskrives som anden fase af stadie 1, for stadie 2 er stadig forholdsvis let søvn, som man vækkes relativt let fra. Men kroppen begynder at slappe endnu mere af. Det ses især i hjernebølgerne, som bliver langsommere og mere blide i deres udsving.
Vi har ikke længere kontakt til vores bevidsthed. Voksne vil befinde sig i stadie 2 ca. halvdelen af deres søvn. For børn er den noget mindre, men stiger i takt med at de vokser.
Stadie 3 – den dybe søvn
Hvis du nogensinde er blevet vækket fra en dyb søvn vil du kunne genkende følelsen af at være groggy – nærmest helt forvirret. Der kan nemlig gå op til en halv time efter vækning, hvor hjernen kun fungerer på halv kraft. Det er især i den dybe søvn, at der sker mest med kroppen.
Det er her kroppen genopbygger hud, hår, negle, celler, styrker immunforsvaret, regulerer stofskiftet, og reparerer slid og andre skader. For børn er den dybe søvn også med til at frigive væksthormon, så kroppen kan vokse og udvikle sig. Derfor er det vigtigt, at børn for nok søvn. Den dybe søvn vil derfor også fylde mere hos mindre børn, end den vil gøre for en voksen.
Stadie 4 – REM-søvnen.
Hvad er REM søvn? REM søvnen eller Rapid Eye Movement, er den del af søvnen, hvor hjernen gentager de sansede og oplevede ting fra de vågne timer, og lagrer de lærte ting. Hjernen arbejder på højtryk og spærrer for signal til musklerne. Alt man kan se, er øjnene, der kører frem og tilbage bag de lukkede øjenlåg.
Når barnet er ca. seks måneder gammel så begynder det for alvor at opleve REM-søvnen. I REM-søvnen lagrer hjernen alle de ting, som vi har lært og oplevet i løbet af dagen. Det er her at de lærte ting og minder bliver flyttet fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen.
Det er vigtigt, fordi barnet derved kan holde fast i fx deres motoriske udvikling, skabe relationer til deres omgivelser, genkende bedstefar og bedstemor og meget, meget mere. Det er på dette stadie at vi drømmer, men samtidig er vi lette at vække.
Derfor sker det, at man vågner midt i en drøm. Fordi REM-søvnen er der, hvor vi bearbejder det lærte, kan det forklare det store søvnbehov for børn, da de i de første leveår har en høj indlæring af motorik på kort tid. En voksen drømmer 20-25% af natten under REM-søvnen, men sover kortere tid end et barn.
Børn drømmer helt op til 50% af sin sovetid. Behovet for REM-søvnen mindskes lidt gennem de første leveår, og først i voksenalderen kommer REM-søvnen ned på 25%. Kilder: videnskab.dk, sundhedsplejersken.dk, sundhed.dk.
Hvor meget skal børn sove?
Børn har forskellige søvnbehov alt efter deres alder. Især de første leveår er der et stort søvnbehov, da børn har brug for væksthormonet for at udvikle sig – og det bliver netop frigivet når barnet kommer ned i den dybe søvn. Behovet for søvn falder dog i takt med, at de bliver ældre og ligeledes gør mængde af den dybe søvn, som man har i løbet af natten.
Ifølge sundhedsplejersken.dk starter børn med at sove omkring 15-18 timer i løbet af et døgn og, som barnet bliver ældre falder antallet af timer søvn de har brug for.
Søvnbehov hos børn
| Alder | Søvnbehov |
| 1-4 uger | Børn på 1-4 uger har behov for ca. 15-18 timers søvn. |
| 1-12 måneder | Børn på 1-12 måneder har behov for ca. 14-15 timers søvn. Det er også i denne periode at børn begynder af kunne sove 5 timer i træk. |
| 1-3 år | Børn på 1-3 år har behov for ca. 12-14 timers søvn. |
| 3-6 år | Børn på 3-6 år sover typisk 10-12 timer om natten. |
| 7-12 år | Børn på 7-12 år sover typisk 9-11 timer om natten. |
| 13-18 år | Børn på 13-18 år sover typisk 8-10 timer om natten. |
Kilder: sundshedsplejersken.dk .
5 gode råd til en bedre søvn
- Indret sengen til at sove - ikke lege. Det er lidt af en balancegang, for sengen skal være hyggelig og rar at være i, men uden at den bliver for spændende. Placér evt. legetøj, så det ikke kan nås fra sengen.
- Sørg for god luft og temperatur. Luft ud lige inden sengetid og gå efter en temperatur mellem 15-22 grader i værelset. Hold rummet mørkt eller med dæmpet belysning - evt. fra en dør, som står på klem.
- Gør det ”kedeligt” om aftenen. Selvom det er fristende at lege, når man endelig har tid, oven på arbejdsdag og madlavning, så prøv alligevel at gøre aftenen "kedelig". Hvis man leger vildt og får et ordentligt skud adrenalin, lige inden sengetid, så kan det være svært at falde til ro. Lav i stedet rolige ting i langsomt tempo, som fx at lægge puslespil, læse bog eller tegne.
- Putterutinen. Okay. Den her har du helt sikkert hørt før. Men den er altså også vigtig, den rutine dér. Til gengæld er det ikke vigtigt om tandbørstning eller pyjamas’en kommer først, så her handler det om at finde ud af hvad der virker bedst. Rutinen skal helst være afslappende og rar for alle involverede, selvom det nogen gange kan virke som lidt af en udfordring.
- Hyggelig opvågning. Selv den bedste søvn kan ødelægges, hvis man bliver vækket på en træls måde. Prøv derfor at få en god rutine omkring opvågning, for det vil gøre jeres morgen mere hyggelig og morgenrutinen nemmere. Find den bedste rutine ved at lytte til dit barns behov.
